Efter en udbudsrunde har Energistyrelsen udvalgt COtwo til at markedsføre en abonnementsbaseret varmepumpeordning til udskiftning af olie- og gasfyr samt fjernvarme, hvor staten nedlukker de små urentable barmarks-fjernvarmeværker.
COtwo ejes af GreenTech Advisor A/S og Wefri A/S, men drives i tæt samarbejde mellem de tre stærke partnere: COtwo, Midea og Lemvigh-Müller.
Herudover samarbejder COtwo med anerkendte landsdækkende installatører, der alle er certificeret VE-installatører og er specialiseret i at installerer luft/vand varmepumper fra Midea.
Cotwo er en stærk spiller på markedet for grøn energi, hvis to ejervirksomheder har arbejdet med grøn energi i private huse i årtier og står for al koordinering samt servicering i forbindelse med en COtwo-abonnementsordning.
Selve luft/vand varmepumpen leveres af Midea og er bedømt som én af de bedste af Teknologisk Institut.
Den månedlige abonnementsydelse og aconto varme opkræves af dit lokale el-selskab, der står for levering af strøm til varmepumpen.